...og lige nu er det bestemt ØVdage. Bare for at komme lidt ud med det og få lidt luft så kommer her et lille referat af de sidste dage.
Havde egentlig tænkt at jeg i weekenden skulle ha været forfærdelig kreativ, men da begge mine små poder, på skift, ikke kunne finde ro til nattet, blev det i stedet for en kamp at få lagt dem i seng ..(og manden min slog sine folder på jobbet, så helt alene om var jeg).
Nå weekenden gik og mandag skulle være en fantastisk dag hvor jeg skulle på job (fordi jeg havde været en venlig sjæl og bytte in søndag væk og tage en andens mandag fordi hun havde brug for det). Vågner og har det lidt småskidt - men nej, nu har jeg lovet at tage den vagt, så op kl 5.30 og afsted. Der går desværre ikke mange timer før at jeg halvt grådkvalt må ind til chefen og kapitulere pga sygdom - suk! Hjem igen, feber der føltes som kogepunktet, en hals der hævede og bare ondt i hele kroppen. Mandag aften bød på en tur til vagtlægen som pænt siger: "Ja du er da godt nok hævet, men det er en virus og du hæver nok ikke endnu mere i halsen end du allerede har gjort!" Hmm.. Tirsdag ligger jeg brak på sofaen hele dagen og egentlig også hele onsdag formiddag.. Da min kære mand ser mig halsen onsdag siger han chokeret at vi hellere må til vagtlægen endnu engang fordi at min hals næsten lukker (syntes godt nok også at jeg havde meget svært ved at få luft, men var jo blevet sendt hjem og bedt om at slappe af). Ny vagtlæge kigger og synes godt nok også at halsen er voldsomt hævet, men konkluderer at hun intet kan gøre - så: tag bare hjem og henvend dig til egen læge i morgen (tak, tror jeg nok, men er du sikker på at halsen ikke er lukket fuldstændig inden da?). Manden og jeg vælger derfor at gå over på mandens job (en akutmodtagelse) hvor flere læger kigger mig i halsen, og mener at man måske nok burde indlægge mig og i hvert fald tage en masse blodprøver! Det bliver dog kun til en masse blodprøver - som viser sig at være fuldstændig skæve. Derudover en masse tabletter mod hævelse, smertestillende, afslappende - bare for at kunne holde livet ud. TAK - det var da en smule hjælp. Min tålmodighed er efterhånden ved at være brugt op, for sidst jeg havde spist "rigtig" mad var søndag - og siden hen kun 2 skåle suppe og en halv bolle på 3 dage.
Nu er det så blevet torsdag og diverse medicin er begyndt et hjælpe en smule. Min kære mor syntes at det var så synd for mig at hun gav frokost på en restaurant hvis jeg kunne overskue at køre derhen. Hmm.. tjo, afsted kom vi og jeg bestilte to retter, for havde jo næsten intet spist i tre dage. Ned kom 1½ ret, dog sammen med en pludselig opstået kvalme, hedeture og svimmelhed som kom tilbage med fuld styrke. ØV, nu kunne jeg ikke komme for hurtig hjem! ..så nu kan resten af dagen bruges på sofaen bedøvet af diverse smertestillende, og en evig dårlig samvittighed over ikke at have kræfter til familien :(
Nu venter jeg på et mirakel som kan kurrere, hvad jeg end fejler, for dagene er meget lange uden spændende byture eller bare lidt overskud til at være kreativ.
Har du holdt hele denne lange klumme ud, så mange tak for din venlige opmærksomhed og lyst til at læse på min blog. Du er altid velkommen til at skive en kommentar - det gør mig SÅ glad og varm inden i :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar