fredag den 11. maj 2012

Se lige hvad jeg faldt over..

en lækker give-away fra hende her: Bettina Holst.. Så synes da bestemt at det er værd at deltage - og jeg kan jo håbe at jeg bliver den heldige vinder.


Forsat god dag (eller nat er det vidst lige nu) til jer alle derude :)

mandag den 7. maj 2012

Fødselsdag... hip hip HURRA

...og ja, vi glemte ALT om at sætte et flag på bordet!

Rosalie blev 4 år i lørdags - og så er hun jo pludselig en stor pige.
I dag skulle hun fejres med sang og gaver og ikke mindst det meste af familien der mødte op.. Klar til at gå om bord i mexikanske pandekager og en lækker mudcake til dessert.. Her er der lidt billeder af denne hyggelige aften, samt billeder af nogle af gaverne.






..Det har bare været en rigtig dejlig dag :)

søndag den 29. april 2012

SØNDAG...

...kom hviledagen i hu.

Manden er på job stort set hele dagen, i mens nyder jeg tiden hjemme sammen med pigerne. Dagen er gået med masser af film på den store piges præmisser, og derimellem blev der også tid til at bage lakridsmuffins til farmanden vender hjem! Vi skulle selvfølgelig prøvesmage, og nøj hvor er de lækre..

Her til eftermiddag er mine forældre hjemvendt fra ferie i Tyrkiet, så tror at kagerne gør sig godt på bordet til aftenskaffen ovre hos dem (..vi skal heldigvis ikke gå så langt, da vi er naboer).

I mens den lille prinsesse sov til middag, og den store pige så prinsessefilm, nåede jeg at kreere et par nye fiskebukser! Jeg kom desværre til at vende op og ned på mønsteret, hvilket medførte en smule skønhedsfejl, men hva pokker! ..det gør nok :)

Her er de så... synes at resultatet blev nogenlunde.
Tidligere på måneden fik jeg også tid til at sy dette par:


Forsat god søndag :D

torsdag den 26. april 2012

Det handler vidst om at tage sig sammen :o)

Ja overskriften siger vidst det hele... Det er ikke blevet til så meget fra mig, mest af alt fordi familien på skift er syge og overskuddet er i bund.
Må indrømme at ardejdet fylder meget i hverdagen (og til tider mere end hvad godt er) men pengene skal ind - og selvfølgelig også ud.

Jeg forkælede mig selv med nye øreringe forleden dag, og nu venter jeg på at kunne købe en tilhørende halskæde <3

Har også lige bestil et par lækre stykker beklædning til den store pige i huset, så glæder mig til at pakkeposten kigger forbi i løbet af næste uge..

Her er hvad der venter os - og de lækre ting er bestil på filabel.dk:



Mio my Mio, er blevet en ny del af gardaroben herhjemme - nu skal jeg bare overbevise den store pige på snart 4 år, at man ikke kun kan gå i undertrøje og strømpebukser... Udfordringen kommer især når hun i børnehaven smider hendes tøj hist og her, og glemmer hvor det er! Derefter kommer hendes kommentar at hun ikke gider at have det på.. <3 de kære små <3

Håber snart at energien til at være kreativ kommer igen - specielt fordi jeg forleden var forbi stof og stil, og købte masser at stof til mange forskellige projekter :)

torsdag den 29. marts 2012

Endnu en fridag er gået...

Har nydt dagen i fulde drag - man ville dog ønske at dagen var en smule længere! I morgen er det afsted på arbejde igen, men så er der også en velfortjent weekend *smiler*.

Her på det sidste har jeg ikke været så aktiv til at få skrevet herinde - nok også fordi jeg ingen læsere har endnu - suk... håber at der trods alt er bare én derude som læser lidt med?

Til morgen fik jeg sendt pigerne afsted og manden min skulle på kursus. Derfor fik jeg (langt om længe) mulighed for at rydde stuen HELT OP, støvsuge og vaske gulvet godt og grundigt. Åh hvilken dejlig følelse <3

Efterfølgende brugte jeg tiden ved symaskinen. Her er lidt af hva jeg har kreaeret i den seneste tid.

Vest med små vinger - og den er blevet vendbar - sort

...og gråmønstret..

Og er egentlig ret godt tilfreds!

Denne fine vest er jeg blevet inspireret af efter at have læst disse bloggere - her og her.

Derudover er det også blevet til en flagermus-bluse i en lækker karrygul samt flere par bukser til lille Vic´s ...og der er helt sikkert mere på vej.

Et par af disse bukser kommer her...


En kommentar eller en læser på listen vil gøre mig SÅ umådelig glad.. God torsdag derude.

tirsdag den 13. marts 2012

Min FØDSELSDAG....

...og bang, så ramte jeg det halvrunde hjørne! 25 år er nu gået og alligevel er der sket så meget (specielt inden for de sidste 5 års tid).

Dagen er været intet mindre end fantastisk.. Manden og pigerne vækkede mig med morgensang på sengen og gaver (som pigerne ganske vidst kom til at åbne for mig, men hva pokker - de var ældevilde).

Den største gave af alle, er og bliver jo mine to dejlige piger og manden mig. Men når det så er sagt, så fik jeg en ny fin bil! Seat Ibiza St.... og jeg kan ikke andet end at ELSKE den <3

Når jeg inden længe lige får taget mig sammen, så får jeg taget lidt billeder af de skønne gaver fra min dejlige dag og må med skam beklage (i hvert fald overfor mig selv) fik vi ikke taget et eneste billede af selve fødselsdagen (og ikke engang vores fine flag kom på bordet) ...men bortset fra det - så er og bliver det min fødselsdag som blev fejret med alle dem jeg elsker <3

Forsat god tirsdag d. 13 marts til alle derude - og jeg må da ha været bare lidt sød i år, for hold da op et dejligt vejr :D

torsdag den 1. marts 2012

Der er de gode..... Og så er der ØVdagene

...og lige nu er det bestemt ØVdage. Bare for at komme lidt ud med det og få lidt luft så kommer her et lille referat af de sidste dage.

Havde egentlig tænkt at jeg i weekenden skulle ha været forfærdelig kreativ, men da begge mine små poder, på skift, ikke kunne finde ro til nattet, blev det i stedet for en kamp at få lagt dem i seng ..(og manden min slog sine folder på jobbet, så helt alene om var jeg).

Nå weekenden gik og mandag skulle være en fantastisk dag hvor jeg skulle på job (fordi jeg havde været en venlig sjæl og bytte in søndag væk og tage en andens mandag fordi hun havde brug for det). Vågner og har det lidt småskidt - men nej, nu har jeg lovet at tage den vagt, så op kl 5.30 og afsted. Der går desværre ikke mange timer før at jeg halvt grådkvalt må ind til chefen og kapitulere pga sygdom - suk! Hjem igen, feber der føltes som kogepunktet, en hals der hævede og bare ondt i hele kroppen. Mandag aften bød på en tur til vagtlægen som pænt siger: "Ja du er da godt nok hævet, men det er en virus og du hæver nok ikke endnu mere i halsen end du allerede har gjort!" Hmm.. Tirsdag ligger jeg brak på sofaen hele dagen og egentlig også hele onsdag formiddag.. Da min kære mand ser mig halsen onsdag siger han chokeret at vi hellere må til vagtlægen endnu engang fordi at min hals næsten lukker (syntes godt nok også at jeg havde meget svært ved at få luft, men var jo blevet sendt hjem og bedt om at slappe af). Ny vagtlæge kigger og synes godt nok også at halsen er voldsomt hævet, men konkluderer at hun intet kan gøre - så: tag bare hjem og henvend dig til egen læge i morgen (tak, tror jeg nok, men er du sikker på at halsen ikke er lukket fuldstændig inden da?). Manden og jeg vælger derfor at gå over på mandens job (en akutmodtagelse) hvor flere læger kigger mig i halsen, og mener at man måske nok burde indlægge mig og i hvert fald tage en masse blodprøver! Det bliver dog kun til en masse blodprøver - som viser sig at være fuldstændig skæve. Derudover en masse tabletter mod hævelse, smertestillende, afslappende - bare for at kunne holde livet ud. TAK - det var da en smule hjælp. Min tålmodighed er efterhånden ved at være brugt op, for sidst jeg havde spist "rigtig" mad var søndag - og siden hen kun 2 skåle suppe og en halv bolle på 3 dage.

Nu er det så blevet torsdag og diverse medicin er begyndt et hjælpe en smule. Min kære mor syntes at det var så synd for mig at hun gav frokost på en restaurant hvis jeg kunne overskue at køre derhen. Hmm.. tjo, afsted kom vi og jeg bestilte to retter, for havde jo næsten intet spist i tre dage. Ned kom 1½ ret, dog sammen med en pludselig opstået kvalme, hedeture og svimmelhed som kom tilbage med fuld styrke. ØV, nu kunne jeg ikke komme for hurtig hjem! ..så nu kan resten af dagen bruges på sofaen bedøvet af diverse smertestillende, og en evig dårlig samvittighed over ikke at have kræfter til familien :(

Nu venter jeg på et mirakel som kan kurrere, hvad jeg end fejler, for dagene er meget lange uden spændende byture eller bare lidt overskud til at være kreativ.

Har du holdt hele denne lange klumme ud, så mange tak for din venlige opmærksomhed og lyst til at læse på min blog. Du er altid velkommen til at skive en kommentar - det gør mig SÅ glad og varm inden i :D

lørdag den 18. februar 2012

Som lovet en opdatering..

Sidder igen og får en lille stund for mig selv og min computer, i mens manden min ser en gammel dansk film i tv og prinsessepigerne sover så smukt.

Har stadig mit spæde håb om, at der én dag er nogen som har lyst til at læse lidt med og eventuelt skrive en lille kommentar - man har jo lov at håbe *smiler*..

Uanset hvem der følger med derude, så kom der lidt billeder fra dagen der gik.. og nå ja, det er jo også fastelavn - i hvert fald i den lille by.

Den bestøvlede datter!

..og den farlige tiger (eller leopard)..

Rosalie som stolt viser farmand de billeder som hun har taget - med det gamle digitalkamera som hun nu har overtaget.

Victorie får en lille flyvetur af mor - og ihh hvor hun kluk-griner <3

Victories fine nye dragt - er altså ret stolt over resultatet..

Manden min og den mindste prinsessepige.

..Nu skal resten af aftenen gå med at være kreativ og klippe-klistre... forsat god aften derude i blogland.

Så blev det endnu engang lørdag...

Og til at begynde med, så er jeg bestemt ærgelig over ikke at få skrevet herinde så ofte som jeg gerne ville.

Til gengæld er det min og mandens friweekend, og den skal bruges på at holde fødselsdag for manden min - som fyldte 28 i tirsdags (på Valentinsdag, og gud bedre det. For eftersom at hans fødselsdag falder denne dag, så skal konen her åbentbart ikke have blomster - eller en lille bitte gave).

Anyways, ugen der gik, gik med arbejde og sygdom, så nyder nu en weekend hvor jeg er ved at være ovenpå igen!

I går eftermiddags fik jeg så endelige tid sammen med min kære symaskine ..og gud hvor har jeg dog savnet den. Resultatet at aftenens anstrengelser blev da alligevel til et bælte til mig selv, er begyndt på endnu et til min mor som altså også måtte eje et, og derudover en lille sommerdragt til Victorie (den mindste lille prinsesse i hjemmet som nu er 14mdr).

Bælte som fint kan bruges ud over en tunika eller kjole.

Heldragt et mindste prinsessen. (Ryggen)

Forfra.

Senere skulle jeg meget gerne få lagt billeder ind, hvor hun er iført dragten (..og måske også et billede fra mandens fødselsdag som vi holder lige om lidt.

onsdag den 8. februar 2012

En fridag på indkøb...

Dagen i dag bød på en fridag for manden min og jeg... Og det er jo bestemt ikke dårligt. En tur sammen, hvor vi spiste pizza til frokost, og derefter en kort tur forbi NETTO, TIGER, SØSTRENE GRENE og H&M. Disse tre butikker siges jo at være billige, dog sker det at man køber en hel del mere end hvad der egentlig var tiltænkt.

Her er hvad dagen indbragte, og jeg glæder mig til at komme i gang med de mange fine ting.

Netto havde en fin karius og Baktus bog til pigerne..
..og nogle fine æsker til at ligge nips i.

Søstrene Grene havde masser af fint papir + kort med pige og retro design.

..derudover var der også mapper og blandet karton at finde, til billige penge.
..og kunne ikke stå for de mange øjne - som helt sikkert kommer til at gøre glæde herhjemme.

I Tiger fandt jeg mere retropapir og så en stor lækker gummiand til pigernes bad.

I H&M skulle vi egentlig bare have et par uldsokker til vores store datter, Rosalie.
Kunne dog ikke modstå fristelsen, så måtte jo også købe en smule til lillesøster, Victorie.

Aftenen blev sluttet af med besøg hos mandens forældre, som bød på lækker aftensmad og underholdning af pigerne.

Endnu en fridag venter i morgen, og det skal nok blive godt!

mandag den 6. februar 2012

Første indlæg... 3 - 2 -1...

Hej derude.

Blogland er helt nyt for mig, i hvert fald som blogger selv. Derimod er jeg flittig læser af mange skønne blogge, og nu kunne jeg ikke modstå fristelsen og måtte selv i gang.

Manden griner stadig af mig, fordi jeg pludselig kaster mig over dette projekt *smiler*

Håber at jeg kan finde ud af at dele min blog med andre og forsat læse videre på de mange herlige historie der er derude.

Forsat god mandag til jer alle.